ANNE HANSEN / Freelance HR-konsulent
HVAD KAN JEG HJÆLPE MED?
Du ved måske ikke præcis, hvad jeres virksomheds behov er, så i stedet for at liste alle de HR områder jeg kan hjælpe jeres virksomhed med, er her i stedet et udpluk af de administrative HR opgaver, som I kan have stor finansiel og tidsmæssig gevinst af at få struktur på.
LØN PÅ DEN NEMME MÅDE
Er det ikke bare at trykke på en knap? Nej, ikke helt. Hvis du ikke sikrer dig, at ferier trækkes rigtigt, at fradrag og tillæg er opdaterede, og at løn og pensionsoplysninger er korrekte, kan det tage evigheder at rette op på. Jeg sørger for, at alt spiller, så både du og dine medarbejdere kan have ro i maven.
KONTRAKTER
Mange kontrakter er sammensat af uddrag fra funktionærloven, søgninger på Google og input fra gamle kontrakter. De er garanteret lovlige nok — men ofte svære at gennemskue for dig og din medarbejder. Og hvordan sikrer du, at den faktisk lever op til de nyeste retningslinjer og regler? Jeg rådgiver dig om gavnlige ændringer og hjælper med at administrere alle jeres kontrakter fremadrettet.
FERIE, SYGDOM, BARSEL OG MEGET MERE
Korrekt og rettidig administration og refusionsindberetning er nok ikke det første, du tænker på, når en medarbejder melder sig syg, tager på ferie eller går på barsel. Ikke desto mindre er det nødvendigt for at få feriehensættelser til at stemme — og dermed modtage refusion. Jeg hjælper jer med at få overblikket og holder styr på alle de vigtige deadlines.
DEN "GODE" OPSIGELSE
Det går desværre ikke altid, som man håber, med alle medarbejdere — og opsigelser kan blive nødvendige. Jeg ved, at det kan være svært at holde styr på, hvad I må sige og skrive, og hvad medarbejderne faktisk har krav på. Jeg hjælper med at gøre processen så god som mulig, både for jer og for medarbejderen.
TILPASSEDE HR PROCESSER
Jeg hjælper jer gerne med at opbygge eller bygge videre på jeres personalehåndbog, on/offboarding eller medarbejderudvikling. Selvfølgelig tilpasset jeres virksomhed via skræddersyede ydelser og forløb, der oftest forløber som afgræsende projekter.
SKAL JEG HJÆLPE JERES VIRKSOMHED?
Har I brug for hjælp til et eller flere af områderne ovenfor? Eller mangler I hjælp til at identificere jeres behov?
Ræk ud, så tager vi en uforpligtende snak om jeres nuværende HR setup og hvilke muligheder der vil skabe størst værdi for jeres virksomhed.